Om

OM

EbeltoftS.net er en forening der leverer internetadgang til dets medlemmer.



EbeltoftS.net bliver udelukkende bygget, drevet og vedligeholdt af frivillige. Det vil sige, at ingen bliver lønnet for det arbejde de udfører.
Det er derfor at priserne kan holdes nede, og båndbredden oppe.

EbeltoftS.net er en ukommerciel forening, og kan på ingen måde tjene penge på brugerne, alt overskud bliver brugt til at udbygge og forbedre nettet. Derfor kan vi altid bruge en ekstra hånd, uanset i hvilken form den end kan bidrage.




Medlemmernes deltagelse

Som medlem får man udleveret det grej som skal bruges for at der kan komme net til husstanden. Det består af en antenne, en radio, og et netværkskabel. Disse ting skal medlemmet selv sætte op, men får selvfølgelig information om hvordan og hvorledes det skal gøres af den lokale netmester/grejuddeler.


Der er selvfølgelig altid hjælp at hente, hvis man er i tvivl, har problemer med grejet eller har nogle spørgsmål.


Man retter henvendelse til:
support[snabel a]ebelnet.dk eller via Supporttelefonen som har 

tlf .6025 0012 mellem kl. 10.00 og kl. 15.00

 



 

Tilmelding

Tilmelding til nettet koster kr. 1000,- dette beløb dækker udbygning af infrastrukturen og så det grej man låner af nettet. Grunden til at man kun låner det, er at vi på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne opgradere brugernes grej når der kommer nyere og bedre grej.

For brug af nettet betaler man 100 kr. om måneden.
Hastighed 50+ MB, dog afhænger det altid af sigte og beliggenhed. 


Vi mener ikke der er rimeligt at nettet skal lide under at nogle få medlemmer eventuelt ikke vil have opgraderet deres grej, og derfor holder fast ved det gamle. Udskiftning af grej når vi kommer og afleverer nyt er selvfølgelig gratis for medlemmet.



Frivillige

Da vi er et net som er drevet af frivillige er det naturligvis et ønske at kunne have  frivillige i hvert enkelt område, som vil være med til at etablere og drive nettet.


Vi lærer de frivillige op så de kan bygge net, supportere vore medlemmer og udlevere grej. Det kræver selvfølgelig et ønske om at ville det, da man bliver nødt til at tage ud med netbyggerne når der ER noget der skal laves, så får man på denne måde indsigt i mangen en teknisk detalje om hvordan man driver sådant landskabsnet.


Har du lyst til at involvere dig i hvilken form du end ønsker, så er du velkommen til at melde dig til som frivillig på den mail der hedder: bestyrelsen[snabel a]ebelnet.dk –  Jo flere som hjælper jo hurtigere etableres og opgraderes nettet i Ebeltoftområdet (området indenfor den gamle Ebeltofts kommunes grænser), og jo bedre vil nettet også generelt kunne fungere i dit område. Flere løfter trods alt mere end en enkelt kan :)